Den over 500 mio. kr. dyre renovering af boligafdelingen Voldparken i Brønshøj er igen blevet forsinket.
Denne gang skyldes det en udfordring under fliserne i badeværelserne. Her har det vist sig, at nogle af de eksisterende dækkonstruktioner ikke uden videre kan bære den planlagte gulvopbygning.
Den løsning, der oprindeligt var tænkt, vil Byggeskadefonden ikke dække, oplyser boligorganisationen Fsb.