Behovet for retspsykiatriske sengepladser er stigende i Region Syddanmark.
Nu skal Hansson & Knudsen A/S være med til at afhjælpe problemet i rollen som totalentreprenør på en udvidelse af den psykiatriske afdeling i Esbjerg.
Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Entreprenøren, der er ejet af Aarsleff, skal via en omfattende til- og ombygning på afdelingen give plads til 14 nye retspsykiatriske pladser.