Digital suverænitet skal styrke leverandørsikkerheden i kommunale aftaler

Ifølge advokat Christian Wiese Svanberg fra DLA Piper Denmark handler det ikke om at opnå fuldstændig teknologisk selvforsyning, men om at sikre sig mod situationer, hvor kommunen mister kontrol over data, drift eller systemadgang.

”Digital suverænitet er i praksis et spørgsmål om, hvor let det er at udskifte sin leverandør, få adgang til egne data eller opretholde driften, hvis behovet opstår,” siger han. Det gælder både systemløsninger, vedligeholdsaftaler og driftskritiske ydelser.

Flere kommuner har allerede oplevet, at ændringer hos en leverandør – fx ejerskifte, nedlukning eller sikkerhedshændelser – har givet udfordringer, de ikke selv har haft kontrol over. Hertil kommer et skærpet fokus på forsyningssikkerhed i lyset af den geopolitiske situation. Derfor vokser interessen for at indarbejde krav, der understøtter fleksibilitet og mulighed for at skifte løsning, hvis behovet opstår.

Når vi rådgiver kommuner, arbejder vi med at gøre disse hensyn målbare, så de kan indgå i den samlede vurdering af tilbud. Det kan være som en selvstændig evalueringskategori på linje med pris og kvalitet

Christian Wiese Svanberg., advokat, director, DLA Piper

Krav til afhængighed kan vurderes og vægtes

Leverandøruafhængighed kan beskrives i udbud og kontrakter som en evaluerbar parameter. Der kan eksempelvis stilles krav om graden af kontrol over software, afhængighed af lande uden for EU, teknisk åbenhed og mulighed for at overgå til alternative løsninger uden væsentligt datatab eller funktionssvigt.

”Når vi rådgiver kommuner, arbejder vi med at gøre disse hensyn målbare, så de kan indgå i den samlede vurdering af tilbud. Det kan være som en selvstændig evalueringskategori på linje med pris og kvalitet,” forklarer Christian Wiese Svanberg.

Kravene er ikke absolutte, men de giver kommunerne mulighed for at træffe oplyste og langsigtede valg. Særligt i en tid, hvor afhængighed af eksterne teknologier kan få både driftsmæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Evalueringsmodellerne kan fx vurdere, i hvilken grad leverandøren understøtter migrering, anvender åbne standarder eller tilbyder lokal databehandling. Det styrker også kommunens eget dokumentationsgrundlag og risikostyring.

En ny disciplin i kontraktarbejdet

Digital suverænitet er ikke en juridisk pligt, men et strategisk hensyn, som flere kommuner vælger at integrere i deres kontraktpraksis. Det handler ikke om at udelukke bestemte leverandører, men om at skabe gennemsigtighed i bindinger og tekniske begrænsninger.

”Det giver værdi at vide, hvor afhængigheden ligger – og hvordan man realistisk kan agere, hvis man får behov for at skifte kurs,” siger Christian Wiese Svanberg.

Leverandørsikkerhed bliver dermed en del af det samlede styringsarbejde – ikke kun for IT-afdelinger, men også for indkøbere, jurister og ledere med ansvar for drift og kontrakter.