Kritisk infrastruktur kræver et nyt risikoblik

Vand, spildevand og varme har traditionelt været tekniske discipliner med fokus på stabil drift og håndtering af naturhændelser. I dag er forsyningen en del af den kritiske infrastruktur – og dermed en del af det samlede beredskab.

Ifølge Frederik Ipsen, Senior Specialist i SYSTRA Danmark, er der især én erkendelse, der presser sig på:

– Vi har været gode til at forebygge ulykker og håndtere storme og oversvømmelser. Men vi er nødt til også at forholde os til forsætlige handlinger. Det er en anden type risiko, som mange ikke tidligere har arbejdet systematisk med.

Hvor man tidligere primært har fokuseret på utilsigtede hændelser, skal kommuner og forsyningsselskaber nu også forholde sig til, at aktører bevidst kan forsøge at skade samfundets funktioner – eksempelvis gennem hybride trusler, hvor cyberangreb mod it-systemer rammer den fysiske infrastruktur.

Fra naturhændelser til forsætlige handlinger

Skiftet i risikobilledet betyder, at kommunerne skal udvide deres beredskabstænkning. Det handler ikke kun om storme, skybrud og tekniske svigt, men også om bevidste handlinger rettet mod samfundets funktioner.

– Når vi taler kritisk infrastruktur, skal vi se på, hvad konsekvensen er, hvis noget bevidst sættes ud af drift – og hvordan vi genopretter efter et nedbrud, siger Frederik Ipsen.

Det ændrer forudsætningerne for planlægning og prioritering. Risiko skal vurderes bredere, og konsekvensvurderinger skal omfatte både fysiske og digitale sårbarheder.

Aldrende anlæg og klimamæssigt pres

De største sårbarheder findes i krydsfeltet mellem fysisk tilstand og ændret risikobillede.

Store dele af forsyningsnettet ligger under jorden og er etableret for årtier siden. Mange anlæg er ikke dimensioneret til nutidens belastning – og slet ikke til fremtidens klima.

– Ældre anlæg er ikke bygget til de klimaforandringer, vi ser i dag. Skybrud, stigende grundvand og temperaturudsving stiller andre krav end tidligere. Vi skal planlægge for fremtiden – også selv om den er usikker.

Overblik over tilstand og restlevetid indgår typisk i vedligeholdelsesplaner. I en ny virkelighed skal de tekniske data kobles med en egentlig risikovurdering: Hvad er kritisk? Hvor er sårbarhederne størst? Hvad er konsekvensen ved svigt?

Risikovurdering som ledelsesopgave

Økonomien sætter rammen for beslutningerne. Kommunerne skal prioritere mellem akut vedligehold, klimatilpasning og langsigtede investeringer.

Her peger Frederik Ipsen på risikovurderingen som det centrale styringsværktøj.

– Man skal identificere de mest kritiske problemstillinger og se på, hvor man kan skabe størst effekt for de laveste omkostninger. Det handler om at reducere risiko dér, hvor konsekvensen eller sandsynligheden er størst.

Sikkerhed skal tænkes ind fra starten. Jo tidligere den integreres i projekterne, desto bedre og billigere kan den implementeres.

Tværsektoriel koordinering bliver ifølge Frederik Ipsen afgørende. Kommunerne har ansvar for flere sektorer, mens forsyningerne ofte er organiseret som selvstændige selskaber.

– Kommunerne skal sikre sammenhæng i risikovurderinger og prioriteringer på tværs. Kritisk infrastruktur er ikke kun en teknisk disciplin. Det er en ledelsesopgave – og i sidste ende et politisk ansvar.