Den danske arkitektvirksomhed 3XN GXN's arbejde med at gentænke det traditionelle fiskemarked New Sydney Fish Market som et arkitektonisk vartegn og lokalt samlingspunkt er et hit.
Over 40.000 besøgende lagde vejen forbi på åbningsdagen, og 230.000 i løbet af den første uge.
- Det nye Sydney Fish Market forvandler et underudnyttet havneområde til et levende offentligt byrum fyldt med aktiviteter, der tiltrækker både lokale og besøgende, udtaler Audun Opdal, senior partner i 3XN, i en pressemeddelelse.