Mens forsinkelserne hober sig op, kravene gøres op i milliarder af euro, og samarbejdet er på et lavpunkt på Femern-byggeriet, er der blevet færre hænder til at udføre arbejdet.
Det er ikke funktionærer og planlæggere, der forsvinder. Det er de timelønnede, dem der normalt holder produktionen i gang i hverdagen, der forsvinder fra den store byggeplads, skriver nichemediet Femern Business.