Tidlig teknisk inddragelse muliggør strukturel optimering, mere effektiv brug af materialer og informerede valg, der påvirker både miljøpræstation og omkostninger. Denne tilgang er særlig relevant i projekter med en høj grad af præfabrikation, hvor tekniske beslutninger direkte påvirker produktion, transport og montering.
"Med vores integrerede tekniske, produktions- og konstruktionskapaciteter har vi en bred vifte af værktøjer, der kan hjælpe projekter med at nå deres klimamål," tilføjer Gulbis.
Denne tilgang understøttes af livscyklusvurdering (LCA), herunder særlig opmærksomhed på logistik (A4-fase), hvor transportemissionerne reduceres gennem effektiv ruteplanlægning og brug af fossile brændstoffer.
Bevis i praksis
Et tydeligt eksempel på denne tilgang ses i Skanskas kontorbyggeri Olivin i Stockholm, hvor UPB blev inddraget tidligt for at reducere det indlejrede CO₂, samtidig med at der blev integreret genbrugte strukturelle elementer.
Ved at optimere det strukturelle design, rådgive om en mere klimavenlig facadeløsning, vælge kulstoffattige materialer og integrere genbrugte hulkerneplader i bygningskonstruktionen opnåede projektet en reduktion på 30 % i indlejret CO₂ samt en besparelse på 8,9 % i omkostninger. "Hvis vi var blevet tildelt projektet, efter designfasen var afsluttet, ville ingen af disse resultater have været opnåelige," tilføjer Gulbis.
Lavkulstofbeton
Sideløbende med optimering på projektniveau har UPB investeret i at reducere emissionerne på produktniveau gennem sin lavkulstofbetonproduktserie – RESHAPE-beton. Den er blevet anvendt i vid udstrækning i udviklingsprojekter i hele Skandinavien og har resulteret i en gennemsnitlig reduktion af CO₂-udledningen på 20-30 % i de færdiggjorte projekter.
Ifølge ph.d. Arturs Lukasenoks, teknisk direktør for UPB's Precast Division, kræver dette omfattende test for at opretholde styrke og holdbarhed. "Nøglen ligger i systematisk klinkerreduktion og effektiv produktion uden spild," forklarer han.
RESHAPE-beton opnår op til 70 % klinkererstatning ved hjælp af supplerende cementmaterialer såsom formalet granuleret højovnsslagge (GGBS), flyveaske og silikastøv. Den fås i tre ydeevneniveauer og kan tilpasses tekniske krav, eksponeringsklasser og projektspecifikke miljømål.
Nogle anvendelser er stadig under udvikling. For eksempel er det højeste CO₂-reduktionsniveau endnu ikke egnet til ydre lag, da de bindemidler, der anvendes til dette produkt, endnu ikke er fuldt verificeret til anvendelse i miljøer, der er udsat for frost-tø og salt. Desuden er arkitektoniske facadeelementer endnu ikke egnede, da de forstyrrer pigmenteringens mætning og farve.
"Vi udvider anvendelsesmulighederne for denne produktserie til yderligere eksponeringsklasser og miljøer, og samtidig tester vi yderligere innovationer, herunder kulstofopsamlet cement, mineralbaserede løsninger såsom olivin og cirkulære tilgange såsom integration af genvundne materialer i præfabrikerede elementer," forklarer Lukasenoks.
"I et nyligt projekt blev genbrugte mursten for eksempel omhyggeligt indarbejdet i præfabrikerede betonpaneler til bygningens facade, hvilket bevarede både den arkitektoniske kvalitet og den strukturelle ydeevne. Når projekterne kræver det, giver disse tilgange yderligere potentiale," tilføjer han.
En meningsfuld reduktion af CO₂-udledningen i byggeriet er i sidste ende drevet af velinformerede beslutninger, der træffes tidligt i processen. Erfaringer fra praksis viser, at en kombination af tidlig inddragelse af ingeniører, præfabrikation, kulstoffattige materialer og cirkulære løsninger skaber betingelser for målbare miljømæssige gevinster – uden at gå på kompromis med den strukturelle ydeevne, den arkitektoniske kvalitet eller omkostningseffektiviteten.
Hvis du ønsker mere praktisk information om måder at reducere CO₂ i nye byggerier, er du velkommen til at mødes med en repræsentant for UPB hos Bloxhub i København.
Læs mere om UPB: UPB-koncernens arbejde i Danmark
BREAKING