Fra 1,9 mia. kr. til 3,5 mia. kr.
Sådan er det gået med den forventede pris for at færdiggøre 3. etape af Kalundborgmotorvejen, siden et bredt flertal i Folketinget besluttede etapen i 2021.
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner i projektet.
- Fordyrelsen skyldes særligt stigende materialepriser, blandt andet på grus, omkostninger ved miljøkrav og generelle prisstigninger. Den samlede meromkostning er 499 mio. kr., skriver Transportministeriet lørdag på sin hjemmeside.