Trods et turbulent år for Novo Nordisk kører medicinalkæmpens milliarddyre byggeri i Odense helt som planlagt, og snart er der maksimal bemanding på byggepladsen.
Det fortæller Jesper Trebbien Andersen, direktør for Novo Nordisk Odense, til Fyens Stiftstidende.
Byggeriet af et moderne produktionsanlæg samt lagerkapacitet, der samlet kommer til at udgøre over 40.000 kvm, blev skudt i gang for et år siden. Dengang var beskeden, at Novo Nordisk investerer 8,5 mia. kr. i etableringen af det fynske anlæg.