Ambitioner om en feriepark i Høje-Taastrup, der kan tiltrække 250.000 gæster, er ikke blevet til noget. Og det bliver den heller ikke.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Projektudviklingsvirksomheden Pantheon arbejdede sammen med arkitektfirmaet Bay Arch på at etablere ferieparken med 400, som skulle være den første i Storkøbenhavn.
Det er Flemming Therkelsen, direktør i Pantheon, der bekræfter, at projektets er taget af borden.
Planerne blev præsenteret for den brede offentlighed for snart to år siden. Dengang var der indgået en projektudviklingsaftale med kommunen om et 325.000 kvm stort areal til den påtænkte feriepark.
Placeringen blev dog forskubbet, da DBU i februar 2024 kom på banen med ambitioner om et nationalt træningscenter og et nyt DBU-domicil i Høje-Taastrup.
- Byrådet valgte at bringe projektudviklingsaftalen til ophør, efter at vi havde arbejdet på projektet vest for Bondehøjvej. Det er selvfølgelig ikke det, vi har ønsket, siger Flemming Therkelsen og tilføjer, at det skete i november 2024.
På det tidspunkt arbejdede folkene bag ferieparken stadig på at skaffe den fornødne finansiering til at føre planerne ud i livet.