Vejdirektoratet har sat gang i udbuddet af totalrådgivningsopgaven for etableringen af Nørreballe Omfartsvej på Rute 9 mellem Maribo og Nørreballe.
Opgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med projektering af en ny motortrafikvej med en hastighedsgrænse på 90 km/t, der skal erstatte den eksisterende landevej på cirka 6 km. Projektet rummer desuden optioner på byggeledelse, fagtilsyn og arbejdsmiljøkoordinering i udførelsesfasen.