23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Biobaseret systemvæg viser vejen mod lavemissionsbyggeri

NPI og Nviro præsenterer N+N Systemvæggen på Building Green.

Med lanceringen af N+N Systemvæggen har NPI og Nviro udviklet en komplet, biobaseret vægkonstruktion, der forener bæredygtighed, dokumentation og praktisk anvendelighed. Løsningen kombinerer NPI’s træbaserede plader med Nviros biobaserede isoleringsmateriale i en konstruktion, der både er testet, brandklassificeret og CO₂-dokumenteret.

Målet er at gøre det lettere for rådgivere, entreprenører og håndværkere at vælge bæredygtige materialer – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller byggeteknisk sikkerhed.

Vi oplever et stort behov i branchen for løsninger, der både kan dokumenteres og implementeres direkte på byggepladsen. N+N Systemvæggen er udviklet netop med den ambition: at levere en færdig, gennemtestet vægopbygning, som kan bruges i projekter her og nu, fortæller Per K. Thomsen, direktør i Nviro.

Samarbejde udsprunget af fælles ambition

Samarbejdet mellem NPI og Nviro begyndte som et fagligt møde i den nystiftede brancheforening for biobaserede isoleringsmaterialer (BFBI). Her blev det tydeligt, at de to virksomheder havde et fælles ønske om at accelerere den grønne omstilling i byggeriet – ikke blot gennem enkeltprodukter, men gennem komplette byggesystemer.

Ved at kombinere NPI’s erfaring med træbaserede plader og Nviros ekspertise i cellulosebaseret isolering har parterne udviklet et system, hvor materialerne arbejder sammen – både konstruktivt og klimamæssigt. De træbaserede plader fungerer som vindspærre og dampbremse, hvilket eliminerer behovet for plastbaserede dampspærrer. Det giver en mere ensartet og naturligt åndbar vægkonstruktion.

Samarbejdet med Nviro har gjort det muligt at udvikle en løsning, hvor vores træbaserede plader udnytter deres fulde potentiale som både vindspærre og dampbremse. Det reducerer brugen af plast og gør konstruktionen mere enkel og bæredygtig. Når vi kombinerer vores produkter med Nviros biobaserede isolering, får man et system, der både er praktisk, robust og klimavenligt, siger Michael Schram, direktør i NPI.

Dokumenteret klimaaftryk

En af de centrale målsætninger i projektet har været at skabe gennemsigtighed omkring materialernes samlede CO₂-aftryk. Klimaberegninger viser, at konstruktionen har en negativ indlejret CO₂-påvirkning (A1-A3) på –55,4 kg CO₂-eq pr. m², og en samlet CO₂-påvirkning (inkl. C3 + C4) på 11,6 kg CO₂-eq pr. m².

Dermed lever N+N Systemvæggen op til både gældende og kommende klimakrav og kan anvendes som et aktivt redskab for projekter, der skal dokumentere lavemissionsbyggeri.

Den tekniske opbygning består eksempelvis af:

● Udvendig plade: 15 mm Egger DHF, Formline, tg4 (NPI)

● Isolering: 65 kg/m³ ISOCELL cellulose (Nviro)

● Indvendig plade: 15 mm Egger OSB 3 / OSB 4 TOP (NPI)



Præsentation på Building Green

På årets Building Green i København kan besøgende opleve systemvæggen på nært hold og høre mere om det samarbejde, der har gjort løsningen mulig. Nviro står på stand 158, mens NPI findes på stand 58, og begge virksomheder står klar til at fortælle om væggens opbygning, dokumentation og anvendelsesmuligheder.

Vi ser Building Green som det naturlige sted at præsentere N+N Systemvæggen for branchen. Det er her, dialogen om de næste skridt i bæredygtigt byggeri finder sted – og vi glæder os til at bidrage med en løsning, der viser, at biobaserede materialer også kan være en del af den moderne byggepraksis, lyder det fra Per K. Thomsen, Nviro.

N+N Systemvæggen

Udviklet af: NPI (pladeprodukter) og Nviro (isolering)
Materialer: Træbaserede plader og biobaseret celluloseisolering
Egenskaber: Brandtestet, fugtregulerende, lavt CO₂-aftryk, uden plastbaseret dampspærre
Anvendelse: Vægopbygninger i både nybyggeri og renovering
Premiere: Building Green 2025 – NPI (stand 58) og Nviro (stand 158)

Bæredygtighed Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.412|