Cowi udvider ledelsen i divisionen Buildings & Industry med en nyoprettet stilling som teknisk direktør.
Rollen skal styrke kvalitet, faglighed og projekteksekvering i takt med, at byggeriets projekter bliver stadig mere komplekse.
Det skriver Cowi i en pressemeddelelse.
Rollen besættes af Niels Treldal, der får ansvaret for at udvikle og implementere strukturerede processer og tekniske kompetencer, som blandt andet skal understøtte brugen af kunstig intelligens i projekterne. AI skal fremover være et centralt redskab til at skabe hurtigere og mere præcise designløsninger for kunderne, lyder ambitionen.