Udfordringer på tysk side af farvandet har tidligere været beskrevet, og nu udfordrer en priseksplosion vigtige byggeplaner i Nordtyskland.
Det beretter flere tyske medier, blandt dem Der Spiegel.
En veritabel priseksplosion sender den forventede pris for en kombineret vej- og jernbanetunnel under Femernsund, farvandet mellem selve Femern og det tyske fastland, fra hvad der svarer til omkring 5,2 mia. kr. til over tre gange så meget. Cirka 17 mia. kr. er estimatet nu på.