Når postloven ændres 1. januar 2026, får både virksomheder, kommuner og private brug for nye måder at håndtere breve og pakker på. Hos producenten Renz oplever man allerede nu stigende efterspørgsel på fleksible og sikre post- og pakkeløsninger.
”Vi står foran en kæmpe forandring i måden, post og pakker distribueres på,” siger Kenneth Steinmetz, adm. direktør i Renz A/S.
”Fra 2026 overtager dao brevene, men de leverer om natten mellem kl. 00 og 06, hvor de fleste virksomheder og kommuner holder lukket. Uden en løsning vil mange breve og pakker ende i pakkeshoppen – men med vores anlæg kan de håndteres direkte på adressen.”
Vi oplever en klar tendens til, at virksomheder bruger vores systemer som en intralogistisk løsning.
Adm. direktør, Kenneth Steinmetz
Fra pakker til intralogistik
Renz’ såkaldte Modula-systemer er udviklet til pakkedistribution, men har siden fundet nye anvendelser. På Scandic-hoteller bruges de fx til kuffertopbevaring, og flere kommuner anvender dem til at opbevare udstyr, som medarbejdere deler på skift – eksempelvis i hjemmeplejen.
”Vi oplever en klar tendens til, at virksomheder bruger vores systemer som en intralogistisk løsning,” siger Kenneth Steinmetz.
”Det kan være onboarding af nye kolleger, hvor en computer eller telefon skal afhentes hurtigt, eller det kan være til at modtage private pakker på arbejdspladsen. Det giver fleksibilitet, sparer tid og øger sikkerheden.”

Open source og fuld integration
Renz er den eneste udbyder på markedet med en open source-løsning, der giver fuld adgang for alle udbydere til at indlevere og afhente i anlæggene. Samtidig har Renz som de eneste en 100 procent integration med dao, hvilket betyder, at kunderne kan tage systemet i brug fra dag ét.
”Normalt kræver det en kompliceret opsætning at få systemerne til at fungere. Hos os er det plug-and-play. Alle medarbejdere indkodes i systemet, og så kan de både modtage og sende breve og pakker uden problemer,” forklarer Kenneth Steinmetz.
Med Renz’ løsning kan virksomheder ikke blot løse deres egen udfordring med breve og pakker, men også tilbyde medarbejderne at kunne hente og sende pakker direkte på deres arbejdsplads.

Der kommer flere og flere pakker
I manges bevidsthed er post måske en uddøende race, men faktum er, at der hvert år i Danmark distribueres 250 mio. breve og forsendelser. Samtidig er pakkemængden på vej op i et tempo, der stiller nye krav til logistikken. I 2023 blev der sendt 185 millioner pakker i Danmark, og frem mod 2030 forventes antallet at stige til omkring en milliard.
”Der er røre i postverdenen, og vi kan mærke det i efterspørgslen. Virksomheder og kommuner skal rykke nu, hvis de ønsker sikkerhed, fleksibilitet og effektive processer,” slutter Kenneth Steinmetz.
FAKTA: Renz A/S
Renz A/S udvikler og producerer digitale og mekaniske postkasseanlæg, pakkeanlæg og Click & Collect systemer, samt MEFA-postkasser og pakkepostkasser. Renz A/S er en del af tyske Renz Group, der blev grundlagt i 1925. I dag er man Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Alle produkter er i høj kvalitet med stort fokus på sikkerhed, design og funktionalitet. Alle produkter fremstilles i Europa.
Se mere på www.renzgroup.dk
Kilde: Renz A/S