Politikerne i Aarhus Kommune landede natten til fredag et budgetforlig, hvor der blev fundet midler til at rette op på den pressede økonomi i Aarhus Ejendomme, der står for kommunens ejendomsdrift.
Aarhus Ejendomme havde efter et års levetid opbygget et underskud på 147 mio. kr. - stik imod målet om at sørge for billigere drift og effektivisere brugen af de kommunale kvadratmeter.