23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Alternativ til nye kaserner: Brug tomme ungdomsboliger

Himmerland Boligforening bringer tomme bygninger i spil som hjemsted for soldater i Aalborg

Almene boligselskaber vil stille ledige ungdomsboliger til rådighed for værnepligtige i Aalborg som et alternativ til nye kasernebyggerier.

Det skriver EjendomsWatch.

Himmerland Boligforening råder over 2000 ungdomsboliger i Aalborg, hvoraf en stigende del står tomme som følge af færre studerende og øget fjernundervisning. 

Direktør Ole Nielsen peger på, at boligerne ligger få kilometer fra kasernen, og at lovgivningen allerede giver mulighed for at leje dem ud til andre grupper end studerende.

- Lovgivningen åbner for, at vi kan leje studieboliger ud til andre, hvis der generelt ikke er efterspørgsel på boligerne blandt studerende, og det er den situation, vi står i. Derfor kan vi leje ud til værnepligtige uden nogle lovgivningsmæssige forhindringer. Fra politisk side kunne man også sidestille værnepligtige med studerende på uddannelserne, siger Ole Nielsen til EjendomsWatch.

Han understreger, at boligforeningens bygninger er relativt nye og bør anvendes frem for at stå tomme.

Forslaget kommer, mens nye kasernebyggerier er sendt i udbud, men endnu ikke realiseret. 

I processen er Pension Danmark Ejendomme Holding A/S, Team Sampension, A. Enggaard A/S og Team AP netop blevet prækvalificeret som ansøgere til Forsvarets OPP-indkvarteringsprojekt.

Forsvarets OPP-indkvarteringsprojekt

  • Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP) er en model, hvor Forsvaret samarbejder med en privatleverandør, som først bygger og derefter driver bygninger i en på forhånd defineret kontraktperiode typisk 20-30 år.
  • Leverandøren har derfor ansvaret for at bygge og efterfølgende drive og vedligeholde bygningerne i hele kontraktperioden. Forsvaret betaler for ydelsen løbende fra etablering. Efter kontraktperioden køber Forsvaret bygninger til en på forhånd aftalt pris og stand.
  • Modellen giver også Forsvaret mulighed for at fokusere på konkrete funktionskrav frem for udførelseskrav. Leverandøren har så mulighed for at bruge sine erfaringer og metoder til at levere den bedste løsning.
  • Pension Danmark Ejendomme Holding A/S, Team AP, Team Sampension og A. Enggaard A/S nu er prækvalificeret som ansøgere til Forsvarets OPP-indkvarteringsprojekt.
Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141