Omsætningen falder, indtjeningen dykker, og overskudsgraden er langt under koncernens generelle niveau.
Det er status i forretningsområdet Fundering, der fortsætter med at volde udfordringer for landets største entreprenørkoncern, Aarsleff.
Ifølge regnskabet for årets første ni måneder, som Aarsleff sendte på gaden torsdag, omsatte Fundering for 2,6 mia. kr., hvilket var seks pct. lavere end i samme periode sidste år.