23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Nye klimakrav ændrer byggeri af sommerhuse

De nye skærpede klimakrav, der trådte i kraft 1. juli i år, betyder, at bygherre skal tænke sig godt om, inden sommerhuset bygges. Hos Bunch Bygningsfysik ApS, der er specialister i klimaskærme, opfordrer de branchen til at undgå fejl og udarbejde LCAvurderinger, der sikrer et sundt byggeri, som lever op til de nye klimakrav.

De nye regler stiller krav til dokumenteret klimapåvirkning (CO2-ækvivalenter) for alt nybyggeri, hvilket også gælder sommerhuse.

”Det er afgørende for bygherre at kende grænseværdierne og sikre korrekt LCA-dokumentation i stedet for et unøjagtigt skøn. De nye skærpede krav betyder, at man i branchen er nødt til at finde nye byggemetoder og nye byggeskikke, hvilket indebærer risiko for nye typer fejl specielt inden for fugtområdet,” forklarer Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør for Bunch Bygningsfysik, der kan vurdere om nye byggesystemer vil give bygningsfysiske problemer.

Et fundamentalt opgør i branchen

Bunch Bygningsfysik arbejder med specialistrådgivning inden for bygningsfysik og klimaskærm. Hovedvægten ligger på fugt, varme- og vandtæthed af tage, facader, gulve og dæk samt P-dæk, tagterrasser og grønne tage.

”De nye klimakrav betyder, at sommerhuse under 150 m2 ikke længere har plads til et terrændæk i beton. Så der skal tænkes i andre typer terrændæk fx med organiske materialer. Et andet alternativ kan være krybekælderdæk, som vi ellers har haft store problemer med i de sidste mange år,” forklarer Tommy Bunch-Nielsen.

De nye skærpede krav betyder, at man i branchen er nødt til at finde nye byggemetoder og nye byggeskikke, hvilket indebærer risiko for nye typer fejl specielt inden for fugtområdet. Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør for Bunch Bygningsfysik

Få en LCA-vurdering af byggeriet

De nye klimakrav vil generelt føre til mere let byggeri, hvilket kræver mere fokus på de fugttekniske forhold. Hos Bunch Bygningsfysik opfordrer de branchen til at få foretaget de rette fugt-analyser for at sikre et sundt byggeri.

”Vi er klar til at hjælpe med nye konstruktionstyper og dokumentation af de fugttekniske forhold,” siger Tommy Bunch-Nielsen.

De nye krav til sommerhus

Det generelle krav til almindeligt enfamilieshuse er 6,7 kg CO2 ækvivalenter/m2/år. 0g 7,5 for etageboliger. Når det kommer til sommerhuse på under 150 m2, er der et skærpet krav på 4,0 kg CO2-ækv./m2/år, mens den gældende grænseværdi for et sommerhus på mindst 150 m2 er på 6,7 kg CO2-ækv./m²/år. Samtidig er der et særskilt krav til byggeprocessen (A4+A5): maks. 1,5 kg CO2-ækv./m²/år.

”Så vi kommer til at se nogle store sommerhuse for at kunne klare kravene,” siger Tommy Bunch-Nielsen. Beregningen skal følge EN 15978 med fokus på GWP-dokumenteret med EPD’er eller generiske data. Der er dog undtagelser for mindre uopvarmede huse.

”De nye krav kræver nytænkning af en branche, som nok ikke er helt parat endnu til de gennemgribende effekter, lovgivningen kommer med. Klimakravene, som lige er trådt i kraft, er blot et af flere tiltag, som er på vej fra EU,” forklarer Mads Bunch-Nielsen, der er søn af direktøren og Cand.scient. i planlægning.

BUNCH BYGNINGSFYSIK APS

Bunch Bygningsfysik er etableret af Tommy Bunch-Nielsen, der i mere end 40 år har specialiseret sig i bygningsfysik med hovedvægten på fugttekniske forhold omkring klimaskærm og indeklima.

Se mere på www.bunchbyg.dk

Kilde: Bunch Bygningsfysik

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079