23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

NCC henter ny områdedirektør i Aarsleff-koncernen

Entreprenørkæmpens renoveringsenhed i Østdanmark får direktør

NCC’s renoveringsenhed i Østdanmark får ny områdedirektør i skikkelse af Michael Christiansen. Han får ansvar for kunder og opgaver i det offentlige marked.

- Renovering og transformation er helt generelt et marked i vækst, og når vi udvider ledelsen med en ny områdedirektør, er det naturligvis et stærkt signal om, at vi er klar til at påtage os en større del af de renoveringsopgaver, der forventes i de kommende år både fra stat, regioner og kommuner, udtaler Erik Vibe Pedersen, direktør i NCC’s renoveringsenhed i Øst, i en pressemeddelelse.

Erik Vibe Pedersen gik selv fra rollen som sektionsdirektør til direktør i Renovering Øst ved indgangen til 2025.

Michael Christiansen kommer fra en stilling som regionschef i Wicotec Kirkebjerg. Tidligere har han været regionsdirektør i Aarsleff A/S og sektionsdirektør i MT Højgaard med ansvar for forretningsområderne renovering og strategiske partnerskaber.

NCC Renovering Øst har i tre årtier stået for renovering og transformation af blandt andet skoler, plejehjem og sygehuse.

Michael Christiansen begynder i stillingen den 1. september 2025.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web01