23948sdkhjf

Svenskejet installatør skal arbejde endnu mere for Banedanmark

Eltel skal arbejde med omformer- og togforvarmerstationer i yderligere to år

Eltel Danmark har netop vundet en kontraktforlængelse med Banedanmark på to år. 

Dermed fortsætter installationsvirksomheden driften af 38 omformerstationer på S-banen samt en række tog-forvarmerstationer spredt ud over hele landet. 

Værdien af forlængelsen er estimeret til 44 mio. kr.

- Vi er stolte over forlængelsen af denne vigtige kontrakt med Banedanmark. Den vidner om den tillid, som vi har opbygget gennem vores arbejde med drift og service af kritisk trafik-infrastruktur, udtaler Yathukulan Kankesanudtaler, direktør i Eltel Danmark, i en pressemeddelelse.

Har været i gang i fire år

De sidste godt fire år har Eltel haft ansvaret for at sikre strømforsyning til S-togsnettet og forvarmning af tog, så passagerer har en god temperatur uanset årstid. 

Omformerstationerne omdanner strøm, der gør det muligt at drive togene med den nødvendige spænding og effekt. Vedligeholdelse af dette netværk er afgørende for, at passagererne får sikker og stabil togdrift.

Da aftalen blev indgået i 2021 løb kontrakten i første omgang i fire år og havde en estimeret værdi af 85 mio. kr. Hertil kom en option om forlængelse, der nu er udnyttet. 

Eltel-koncernen har i dag hovedkontor i Sverige, hvor selskabet også er børsnoteret. I Danmark har selskabet omkring 650 medarbejdere, mens koncernen i alt har cirka 4.500 ansatte.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156