Licitationen mener: Der bliver bygget alt for tungt
Af Andrea Jessen Vestergaard
Når man bygger en ny hal, der er fuldstændig identisk med den, man opførte for 15 år siden - og alligevel ender med at bruge dobbelt så meget beton og armering - så er noget alvorligt galt.
Der er ikke bare tale om overforsigtighed. Der er tale om systematisk overdimensionering, og det er ikke gratis. Hver ekstra kubikmeter beton eller stål har en klimabelastning, en økonomisk omkostning og eventuelt en forsinkelse med sig. Og ifølge de entreprenører og rådgivere, vi har talt med, er det efterhånden blevet normen snarere end undtagelsen at overforbruge materialer.
For to år siden satte vi i Licitationen fokus på netop dette problem i artikelserien 'Benspænd for Bæredygtighed'. Vi dokumenterede dengang, hvordan stål, beton og armering ofte blev brugt i unødigt store mængder - ikke på grund af projekternes krav, men på grund af systemet.
Nu vender vi tilbage til emnet, fordi intet har ændret sig.
Tværtimod fortæller aktører, at overforbruget er blevet en indgroet del af hverdagen på en byggeplads.
I forsøget på at sikre byggeri mod fejl og farer, har vi indført et certificeringssystem, som i praksis fører til frygtbaserede beslutninger. Certificerede statikere går med livrem og seler, fordi de bliver vurderet på formalia - ikke på ingeniørkunst. Og i mangel på tillid og tid tør ingen skære til.
Det kan vi ikke være tjent med. Og da slet ikke i en branche, der står midt i en klimakamp og mangler både folk og ressourcer.
Løsningen er ikke at slække på sikkerheden, men at styrke tilliden, fagligheden og det professionelle skøn. Vi skal turde spørge, hvornår nok er nok, og vi skal give ansvar tilbage til dem, der kan og vil tage det.
Byggeriet kan godt bygge med præcision og omtanke. Men kun hvis vi tør gøre op med vanerne og systemerne, der skabte dem.
Læs vores artikler om overforbruget af materialer her.
