23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betonfirma bekræfter svært andet kvartal i endeligt regnskab

Det tyske marked presser fortsat porebetonproducenten H+H International

Porebetonproducenten H+H International bekræfter tirsdag eftermiddag både svagere end ventede tal for andet kvartal og den nedjustering af forventningerne til hele året, som selskabet allerede fremlagde i en foreløbig offentliggørelse i slutningen af juli.

Det er specielt det tyske marked, der gør ondt på selskabet, som måtte se sin toplinje gå tilbage i andet kvartal, ligesom bundlinjen gav et stort minus oven på en nedskrivning på 600 mio. kr.

- Mens vi er opmuntret over de fortsatte fremskridt i Storbritannien og Polen, er vores præstation i Tyskland fortsat under de historiske normer og fortsætter med at påvirke selskabets samlede resultater negativt, siger Jörg Brinkmann, der er administrerende direktør hos H+H i tirsdagens endelige regnskab.

Selskabet bekræfter også den ændrede tilgang til det tyske marked, som det annoncerede i forbindelse med nedjusteringen i juli. Den betyder, at der fremover vil blive kigget på forretningen regionalt i stedet for nationalt, hvilket gerne skulle give en lavere omkostningsbase.

Samtidig er der startet en strategisk gennemgang af den tyske forretning, der skal sikre bedre rentabilitet på sigt.

Tabel for H+H Internationals regnskab for første halvår af 2025:

Mio. kr. Q2 2025 Q2 2024 H1 2025 H1 2024 FY 2024
Omsætning 719 725 1394 1369 2747
EBITDA før særlige poster 155 41 301 67 250
EBIT før særlige poster 24 -5 40 -26 63
Resultat før skat -599 -39 -599 -206 -29
Nettoresultat -616 -29 -628 -159 -50

H+H Internationals forventninger til 2025:

Mio. kr. Ved Q2 '25: 29. juli Ved Q1 '25: Ved FY '24:
Organisk omsætningsvækst (pct.) Omkring 4 Omkring 4 5-10 5-10
EBIT før særlige poster 100-150 100-150 120-180 120-180

/Marketwire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|