23948sdkhjf

Entreprenør fortsætter styrtblødning på Storstrømsbroen

Den italienske entreprenør på Storstrømsbroen, SBJV, slår igen et stort hul i kassen. Der er stadig usikkerhed om driften, lyder det i regnskabet

SBJV, den italienske entreprenør på Storstrømsbroen, fortsætter med at bløde trecifrede millionbeløb på byggeriet af broen.

Det viser årsregnskabet for 2024, der netop er offentliggjort.

Ifølge regnskabet lander tabet på knap 741 mio. kr. Samlet løber det akkumulerede tab for de seneste fem år op i ca. 3,3 mia. kr. Dette svarer i runde tal til beløbet i den voldgiftssag, som SBJV og moderselskabet Itinera har anlagt mod bygherren Vejdirektoratet.

Omsætningen blev på lige over en milliard.

Ifølge regnskabet er virksomheden stadig i going concern - et begreb, hvor revisoren tager forbehold for den fortsatte drift af virksomheden.

For at lukke milliardhullet i SBJV har Itinera sendt store summer til datterselskabet og det, der efterhånden må betegnes som et dansk skrækprojekt for den internationale koncern.  

I maj skrev projektdirektør i SBJV, Barry Crouchman, til beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren. 

Her lød det, at Itinera samlet havde indskudt 3,9 mia. kr. i projektet (535 mio. euro). Dette var ikke dokumenteret, men regnskabet dokumenterer i hvert fald et større milliardtab.

Storstroem Bridge Joint Venture I/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Mio. DKK
Nettoomsætning 1.040,2 1.574,9 0,0
Bruttofortjeneste -166,7 177,8 -1.148,7
Årets resultat -740,9 -353,9 -1.438,3
Balancestatus 1.433,2 1.136,2 1.256,1
Egenkapital 0,0 0,0 0,0
Antal ansatte 518 458 225
Kilde: CVR

Indskuddet kom, ifølge Crouchman, oven i de betalinger, som SBJV løbende har fået fra Vejdirektoratet. Den oprindelige entreprisesum lød på 2,1 mia. kr. (2018-tal).

Som tidligere omtalt indgik SBJV desuden en aftale med Vejdirektoratet om et lån - en såkaldt likviditetsbro - hvor den danske stat yder lån mod, at en række milepæle opnås. 

Det skete i 2023, fordi entreprenøren var økonomisk hårdt presset, og der var usikkerhed om, hvorvidt projektet kunne færdiggøres. Lånet udgør op til 700 mio. kr., og alle pengene er udbetalt, oplyser Vejdirektoratet til Licitationen.

Dette er sket i takt med, at Danmarks 3. største bro nu er stort set færdig. Der mangler blot de sidste ting, før SBJV kan trække sig fra projektet. 

Artiklen er en del af temaet Storstrømsbroen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078