23948sdkhjf

Nedrivning markerer ny begyndelse for boligbyggeri

Renovering af 20 almene boliger i Odense-forstad skydes i gang med nedrivning til soklen

Efter års ventetid begynder renoveringen af boligselskabet AB Samvirkes afdeling i Odense-bydelen Bolbro.

De eksisterende boliger bliver revet ned til soklen, og op kommer 20 nye almene boliger.

- Vi har kæmpet i lang tid for at få projektet igennem – og nu kan vi se de første synlige skridt. Det er en stor lettelse for os alle, siger Charlotte Christensen, formand for det almennyttige boligselskab AB Samvirke, i en pressemeddelelse.

Odense Bygningsservice er entreprenør på projektet, som er udviklet i samarbejde med odenseanske Graa Arkitekter. Det viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af projekter.

Facader i træ

Renoveringen har været længe undervejs. Blandt andet på grund af en servitut i lokalplanen, som krævede tunge facader, hvilket de eksisterende fundamenter ikke kunne bære.

Efter dialog med Odense Kommune er servitutten nu ophævet og erstattet af krav om lavemissionsbyggeri, hvilket har banet vejen for mere bæredygtige materialevalg og boliger med lavt energiforbrug.

- Vi bygger med lavemissionsmaterialer, især træ, og alle boliger opføres som tilgængelighedsboliger, så der er god plads til kørestole og rollatorer, forklarer projektleder Heine Krarup Møller fra Boligkontoret Danmark, der er administrator for AB Samvirke.

Foruden træfacader og genbrug af de eksisterende fundamenter, vil der bliver arbejdet med lette konstruktioner og moderne tekniske løsninger.

 Nybyggeriet forventes at stå klar i anden halvdel af 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078