23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Industriens Pension indtræder i milliardprojekt for nye kaserner

Pensionsselskabet bliver en del af en voksende gruppe investorer bag OPP-projekter baseret på modulproduktion af Forsvarets nye bygninger

Industriens Pension er nyeste medlem af et konsortium, der er klar til at realisere kaserneprojekter for Forsvaret via en offentlig-privat partnerskabsmodel (OPP).

Med Industriens Pensions indtræden styrkes konsortiets kapacitet og erfaringsgrundlag.

- Det er en investering, der bidrager til en samfundskritisk opgave, hvor der er behov for både tempo og høj kvalitet. Som pensionsselskab har vi gode erfaringer med OPP-modellen, og vi ser det som en klar styrke, at vi kan kombinere privat kapital med samfundsmæssige behov, udtaler Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension, i en pressemeddelelse.

Pensionsselskabet har cirka 447.000 medlem­mer, og næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til selskabets pensions­ordningen.

AP Pension er ophav til konsortiet, som tæller flere danske institutionelle investorer, herunder Danica Ejendomme og pensionskassen P+.

Milliardbeløb

Konsortiet forventes at investere et milliardbeløb, men den endelige kapitalfordeling mellem parterne er endnu ikke fastlagt. Med OPP-modellen er der lagt op til, at de private investorer skal stå for byggeriet af kasernerne og for den efterfølgende drift og vedligeholdelse, inden kasernerne på et senere tidspunkt bliver solgt til staten

Byggemetoden, som konsortiet vil anvende, er fabriksproducerede moduler, der skal sikre en effektiv og fleksibel byggeproces. 

Tidligere har parterne bag projekter vurderet, at det med modulproduktion er muligt at samle og montere de nye kaserner på byggepladsen, så de kan opføres på cirka et halvt år, fra projektet sættes i gang.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.235|instance-web03