23948sdkhjf

Fra Krøniken til København: AAB bygger boliger i historiske rammer

Ombygningen bliver det første almene projekt i København med støtte fra pulje

Boligforeningen AAB har netop underskrevet købsaftalen på de tidligere fabriksbygninger på Slotsherrensvej i Vanløse, hvor der nu skal opføres 83 almene boliger.

- Som Danmarks ældste og største almene boligforening føler vi et særligt ansvar for at gå forrest i udviklingen af en mere blandet og bæredygtig by, siger Charles Thomassen, formand i Boligforeningen AAB, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Efterspørgslen på almene boliger i de større byer er jo enorm, og derfor arbejder vi målrettet på at finde relevante ejendomme og byggegrunde – og udnytte de puljer, der kan gøre en forskel.

Sælger af grunden er Jemidan ApS.

Inspiration til TV-serie

Det nye boligområde vil bestå af 24 ungdomsboliger og 59 familieboliger, hvoraf hovedparten opføres i de eksisterende bygninger.

De oprindelige bygninger, tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen, blev præmieret af Københavns Kommune i 1948.

Fabrikken husede oprindeligt TO-R Radio, som først producerede radioer og senere tv-apparater. Fortællingen om den kendte radio-/tv-producent var også en af inspirationskilderne til Bella Radio, som var omdrejningspunktet i DR’s serie Krøniken.

Byggeriet forventes at gå i gang i sommeren 2027 og at stå færdigt omkring to år senere.

Penge fra særlig pulje

Som den første almene boligorganisation i København har Boligforeningen AAB fået tilsagn fra puljen "særlig støtte til almene boligorganisationers køb af erhvervsejendomme" under fonden for blandede byer.

Puljen, som i 2024 var på i alt 148 mio. kr., er målrettet almene boligorganisationer, så de kan købe og omdanne erhvervsejendomme centralt i byerne og dermed fremme den blandede by. 

Med projektet i Vanløse får AAB nu knap 55 mio. kr. i tilskud, som skal være med til at sikre attraktive, almene lejeboliger centralt i hovedstaden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078