23948sdkhjf

Projektdirektør anerkender kritisk rapport om supersygehus

Ekspertgruppe stiller skarpt på en række udfordringer på byggeriet af det nye universitetshospital i Odense

Lever entreprenøren op til kravene i en ny aftale, er der tilstrækkelig kvalitet i projektmaterialet, og kan ledelsesniveauet på supersygehuset Nyt OUH leve op til aftalen om milliardprojektet?

Det er nogle af bekymringerne, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets særlige ekspertgruppe påpeger i en rapport, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Projektdirektør Kenneth Holm anerkender bekymringspunkterne overfor Fyens Stiftstidende. 

- Derfor kan jeg sagtens forstå den bekymring, som taskforcen er med til at rejse. Man skal altid have en sund portion bekymring og skepsis, når det drejer sig om projekter i denne målestok. Til gengæld glæder jeg mig blandt andet over, at rapporten roser den aftale, vi indgik sidste år, og at vores ledelse betegnes som kompetent, tilføjer han.

Kenneth Holm påpeger også, at der bliver handlet på kritikken.

Bemanding på højt niveau

Et af punkterne, krav om bemanding, har totalentreprenøren OHPT, joint venture med italienske CMB og Itinera som centrale aktører, allerede vist sig at leve op til. 

Bemandingen har således ligget omkring 1.000 personer, kom det frem tidligere på måneden.

Med aftalen fra november 2024 mellem bygherren, Region Syddanmark, og totalentreprenøren, OHPT, blev der blandt andet opsat en række deadlines og milepæle samt iværksat nye styringsredskaber og samarbejdsstrukturer med koordinering på tværs af byggepladsen.

Supersygehuset skal ifølge denne nye aftale være klar til at tage imod patienter til efteråret 2027. 

Den samlede økonomiske ramme er nu på 9,5 mia. kr.

Artiklen er en del af temaet De syge supersygehuse .

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078