23948sdkhjf

Præcise opmålinger er fundamentet for fremtidens infrastruktur

Hos Tvilum Landinspektørfirma A/S spiller landmåling, digital modellering og juridisk viden en nøglerolle i infrastrukturprojekter. Med mere end 40 års erfaring og høj teknologisk kunnen hjælper virksomheden bygherrer og entreprenører med at bygge præcist – fra motorveje og hospitaler til letbaner og supercykelstier.

Når veje, broer, letbaner og boligkvarterer bliver til virkelighed, ligger der et præcist, digitalt og juridisk grundlag bag hvert eneste spadestik. Det leverer Tvilum Landinspektørfirma A/S, som siden 1984 har været en nøglespiller i komplekse infrastrukturprojekter over hele Sjælland.

“Ofte starter vi et projekt med at registrere de eksisterende forhold. Det handler ikke blot om at måle op, men også om at undersøge juridiske forhold som servitutter og gældende planbestemmelser”, forklarer indehaver Børge Tvilum.

Vi lever af at være præcise. Vores arbejde er måske usynligt for de fleste, men det er afgørende for ethvert succesfuldt byggeprojekt. Landinspektør og indehaver, Børge Tvilum

Fra markarbejde til digital modellering

Siden Børge Tvilum startede virksomheden, er der sket en rivende teknologisk udvikling af landinspektørfaget, sådan at droner, 3D-scannere og maskinstyringsdata i dag er en naturlig del af værktøjskassen. Hvor målinger før blev lavet manuelt, kan Tvilum nu generere komplette 3D-modeller, som bygherrer og ingeniører kan navigere i virtuelt.

“Vi laver maskinstyringsfiler til gravemaskiner, så føreren bare skal følge planen. På mange større projekter leverer vi fikspunktsgrundlaget og afsætningsdata med præcision og juridiske afstemt med byggetilladelser, således at bygherres entreprenør selv kan foretage afsætning på byggepladsen,” siger Børge Tvilum.

Digital dokumentation giver bedre beslutninger

Teknologien gør det muligt at arbejde hurtigt og sende data direkte til arkitekter, bygherrer eller byggepladsens teknikere. På den måde spares store mængder tid og papirarbejde.

Med AI og avanceret software kan Tvilum levere modeller, der sammenligner projekteret og udført byggeri – farvekodede afvigelser viser præcist, hvor eventuelle justeringer skal foretages.

“Vi lever af at være præcise. Vores arbejde er måske usynligt for de fleste, men det er afgørende for ethvert succesfuldt byggeprojekt,” siger Børge Tvilum.

Millimeterpræcision til letbanen og supercykelstier

Et godt eksempel på Tvilums arbejde finder man i Københavns Lufthavn, hvor virksomheden har været fast samarbejdspartner siden 1997 i forbindelse med opførelsen af Terminal 3. Tvilum er landinspektør på T3AE (Terminal3 Airport Expansion) for Per Aarsleff og har ansvaret hovedfikspunktsnettet, i forbindelse med udvidelse af transithallen.

CPH Airport er som så mange andre store virksomheder i gang med en grøn omstilling, så derfor bliver der opsat en del el-ladestandere, da en stor del af den interne vognpark overgår til el. Her assisterer Tvilum med registrering af nye kabler, betonkabelblokke, samt placering af ladestandere.

Tvilum er også med, når landets kommuner foretager ekspropriationer i forbindelse med nye vejanlæg og supercykelstier. Tilsvarende har Tvilum bidraget til arbejdet med Hovedstadens Letbane.

“Vi har registreret en stor del af tracéet med laserscanning og leveret fikspunkter med nøjagtigheder på koten ned til en tiendedel millimeter – hvilket er afgørende for at sikre, at projektet holder både retning og niveau,” slutter Børge Tvilum.

FAKTA: Tvilum Landinspektørfirma A/S

Tvilum Landinspektørfirma A/S blev grundlagt i 1984 af Børge Tvilum. I dag beskæftiger virksomheden mere end 30 erfarne og højt kvalificerede landinspektører, kort- og landmålingsteknikere, tekniske designere og administrative medarbejdere på kontorer i Hillerød, Kastrup og Frederiksberg. Tvilum udfører alle typer af matrikulære, tekniske og ejendomsjuridiske sager.

Se mere på www.tvilum.dk

Kilde: Tvilum Landinspektørfirma

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136