23948sdkhjf

Data synliggør stor klimasynder i entreprenørers flåde

Den danske virksomhed Clevertrack har udviklet et system, der kan overvåge bl.a. tomgang og brændstofforbrug i maskiner og køretøjer. Det kan hjælpe entreprenørvirksomheder med at nedbringe CO2-aftrykket – samtidig med at de sparer penge på diesel.

Byggeriet står over for store ændringer i disse år, hvor det bliver stadigt vigtigere for virksomheder at sænke deres CO2-aftryk. Nogle tiltag kræver mere end andre, men der er faktisk nogle ret lavthængende frugter at plukke, når det gælder entreprenørvirksomheders flåde af maskiner og køretøjer. Mange af dem spilder nemlig alt for meget tid – og dermed CO2 – i tomgang. Sådan lyder det fra den danske virksomhed Clevertrack, der har udviklet en digital platform, der måler på bl.a. motor- og forbrugsdata. Og der er rigtig meget at hente, forklarer co-founder Mike Bonet Clar: 

“Mange af vores kunder får sig en stor overraskelse, når de ser, hvor meget maskinerne står i tomgang. Ifølge vores målinger er det typisk op til 30-40% af maskinernes samlede levetid, så der kan der spares rigtig meget på CO2-aftrykket og brændstofforbruget.”

Spar 2,74 tons CO2 pr. maskine

De fleste entreprenører kender udmærket problemet med tomgang, men der har indtil videre ikke været en løsning, der kunne synliggøre data fra forskellige mærker i ét samlet overblik, og det er dét, der gør Clevertracks løsning attraktiv.

Et samarbejde med virksomheden indebærer typisk, at der installeres målere på en håndfuld maskiner og køretøjer som et pilotprojekt. Efter 1-3 måneder trækker man data ud og ser på resultaterne. 

“Vi har arbejdet med mange entreprenører, og tallene er næsten altid de samme. Vi kan i gennemsnit nedbringe tomgang med 10 timer om måneden pr. maskine. Da der indgår både brændstof, service og afskrivning i omkostninger på hver maskine, kan man med vores løsning spare ca. 25.000 kr. årligt pr. maskine – eller 2,74 tons CO2,” siger Mike Bonet Clar.

Mange af vores kunder får sig en stor overraskelse, når de ser, hvor meget maskinerne står i tomgang. Co-founder Mike Bonet Clar

Zøllner skar 100.000 liter brændstof af forbruget

Når man ser tallene for tomgangsforbrug sort på hvidt, er det åbenlyst for de fleste, at der skal gøres noget, og det kan lyde simpelt blot at sørge for at slukke maskinerne, når de ikke arbejder – men det kan faktisk være en stor udfordring at ændre de indgroede vaner på en byggeplads. 

Det lykkedes dog for entreprenørvirksomheden Zøllner, der efter at have anvendt Clevertracks system på både maskiner og firmabiler iværksatte en kampagne blandt medarbejderne, der skulle få dem til at nedbringe tomgangsforbruget. Resultatet blev en besparelse på knap 100.000 liter brændstof i løbet af 2024 – hvilket svarer til en reduktion på 150 ton CO2.

Vil man opnå endnu større resultater, kan man med fordel få monteret Clevertracks prisvindende løsning, der automatisk kan slukke for maskinen efter ens specifikke præferencer og dermed eliminere menneskelige fejl.

“Vi vil gerne være med til at drive en udvikling mod mere bæredygtighed i byggeriet, og det gør vi ved at holde kunderne i hånden hele vejen i processen, så vi kan opnå de bedste resultater sammen,” slutter Mike Bonet Clar.

CLEVERTRACK

Clevertrack er en dansk virksomhed, der tilbyder digitale løsninger til flådestyring, dokumentation og sporbarhed i byggebranchen og andre maskintunge brancher. Virksomheden har specialiseret sig i at hjælpe entreprenører og andre virksomheder med store maskinflåder, samt bygherrer og leverandører med at leve op til de stigende krav om bæredygtighed og dokumentation. Med deres digitale flådestyringsplatform er det muligt at trække data ud fra stort set alle maskiner og køretøjer og synliggøre, hvor der kan spares CO2 og brændstof.

Se mere på www.clevertrack.dk

Kilde: Clevertrack

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109