23948sdkhjf

Sikkerhed frem for alt: Mobil brandsikring skåner historiske bygninger

Når renovering sætter kulturarven på spil, tilbyder CS Vagt en fleksibel og effektiv løsning med det mobile og trådløse WES3-system – som nu vinder indpas i bl.a. kirker, slotte og prestigeprojekter som Femern-forbindelsen.

Brand i bevaringsværdige bygninger er en katastrofe – ikke blot økonomisk, men også kulturhistorisk. Alligevel bliver brandsikringen ofte nedprioriteret under renoveringsprojekter, hvor eksisterende alarmsystemer frakobles, og man i bedste fald sætter en brandvagt på opgaven.

“Det har længe været ‘går den, så går den’, men vi har set, at det ikke altid gør det. Børsen-brandens ødelæggelser fik mange til at vågne op,” siger Claus Martin Stechnik, direktør i CS Vagt. Han oplever stigende interesse for virksomhedens mobile brandsikringssystem, WES3, som i stigende grad bliver tænkt ind i renoveringsprojekter.

Trådløs tryghed i hele byggeperioden
WES3 er et trådløst, flytbart system med optiske røgdetektorer, varmedetektorer og nødtryk (call points), der både kan anvendes til tidlig brandvarsling og til tilkald af redningspersonale som læger og sygeplejersker ved personskader.

Systemet overvåger døgnet rundt og kan integreres med eksisterende ABA-løsninger. Alarmer kan sendes direkte til brandcentralen eller via REACT-platformen, som angiver præcis, hvor i bygningen brandudviklingen er opstået. Det gør det muligt for både on-site vagter og redningspersonale at reagere hurtigt og effektivt

“Vi bruger det på hele Femern-projektet, hvor vi indtil nu har 800 enheder som sikrer byggepladsen. Det er et valg om at bruge penge på sikkerhed – og det virker,” forklarer Claus Martin Stechnik.

Særligt vigtigt ved fredede bygninger
Især ved renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger giver WES3 god mening. Her er det ofte svært – eller direkte umuligt – at installere traditionelle brandsikringsanlæg.

“Kirker og domkirker har typisk ikke krav om brandalarmering. Men vi har fx opsat et WES3-system permanent på Maribo Domkirke. Især på lofterne, hvor der er risiko ved lynnedslag,” fortæller han.

Bevaringsværdige bygninger er en del af vores fælles historie – vi kan ikke få dem igen. Så selvfølgelig skal vi beskytte dem ordentligt. Claus Martin Stechnik, direktør, CS Vagt

Med

WES3’s fleksibilitet kan det tilpasses byggeriets faser og flyttes i takt med processen. CS Vagt bistår desuden med projektering og placering af enhederne baseret på bygningstegninger, så løsningen bliver optimal.

Flere krav på vej – CS Vagt er klar
EU og nationale myndigheder stiller i stigende grad krav til brandsikring – også i forbindelse med midlertidige installationer under renovering. Her er det afgørende, at udstyret er godkendt. WES3 er EN54-godkendt, og CS Vagt er i øjeblikket den eneste danske leverandør med en medarbejder, der har gennemført Ramtechs avancerede certificering i service og reparation af WES-systemet.

“Det er essentielt at få den rette rådgivning og en korrekt opsætning. Hvis du ikke placerer det rigtigt, bliver det kritisk,” siger Claus Martin Stechnik.

Han håber, at systemet i fremtiden bliver standard ved renoveringer af bevaringsværdige bygninger.

“De er en del af vores fælles historie – vi kan ikke få dem igen. Så selvfølgelig skal vi beskytte dem ordentligt.”

FAKTA: CS Vagt

Vagtselskabet CS Vagt er et ISO-9001:2015-certificeret sikkerhedsfirma, som siden 1996 har serviceret kunder i hele Danmark. Virksomheden leverer samlede sikkerhedsløsninger inden for overvågning, alarmering, brand og redning, samt tekniske- og fysiske vagtløsninger til både erhverv og private.

Se mere på www.csvagt.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093