Transformation af Kedelhuset: Dansehallernes nye teater for samtidsdans og koreografi
Midt i Carlsberg Byen rejser Kedelhuset sig – en fredet industribygning fra 1920’erne, tegnet af arkitekt Carl Harild. Hvor der tidligere blev produceret varmt vand og energi til ølbrygning, strømmer der i dag en helt anden form for energi gennem rummene. Kedelhusets 4.600 m² er nu hjemsted for Dansehallerne – Danmarks nationale center for samtidsdans og koreografi – hvor krop, rytme og bevægelse får plads og skaber et kulturelt knudepunkt i byen.
"Vi ville skabe et sted, hvor man mærker dansen, fra det øjeblik man træder ind i bygningen – et åbent og inviterende hus, der fungerer som et manifest for dansens berettigelse," fortæller direktør og kunstnerisk leder hos Dansehallerne, Danjel Andersson.
Fra kedelcentral til koreografisk kraftcenter
Transformationen af Kedelhuset er blevet realiseret med hjælp fra Mikkelsen Arkitekter. En opgave arkitektvirksomheden er gået til med respekt for det eksisterende:
“Kedelhuset er et vigtigt eksempel på overgangen i dansk arkitektur fra nyklassicisme til modernisme. Udvendigt er bygningen i rød tegl med nationalromantiske detaljer, mens det indre rummer en banebrydende jernbetonkonstruktion, som var teknologisk nyskabende for sin tid. Det gør Kedelhuset til et sjældent eksempel på industriel arkitektur og en central del af Carlsbergs arkitektoniske udvikling,” fortæller partner og arkitekt Nikolaj Rahbek Ernst.
Han påpeger videre, at arbejdet med en fredet bygning som Kedelhuset kræver respekt for de historiske kvaliteter og en balance, hvor de oprindelige elementer arbejder sammen med de nye tilføjelser.
Som eksempel herpå henviser han til den industrielt udformede “dansemaskine” i Kedelhallen, der rummer black-box scene, backstage, foyer mv.. Den er udført i en rå, industriel stil med perforerede aluminiumsplader og akustisk absorberende materialer – en moderne reference til de gamle industrikedler, som samtidig styrker det maskinelle udtryk.
"Fylder man for mange funktioner ind i en bygning som denne, risikerer man at ødelægge den oprindelige atmosfære, der gør stedet så unikt. Derfor har vi udfordret den traditionelle måde at tænke rum på: Kan rum eller materialer have flere funktioner? Kan færre rum bruges mere effektivt? Målet har været at skabe enkelhed og klarhed i bygningens udtryk," siger Nikolaj Rahbek Ernst.
Fleksibilitet klæder Kedelhallen på til fremtiden
Transformationen af Kedelhuset viser, hvordan moderne funktionalitet kan integreres i et bevaringsværdigt byggeri og skabe plads til en kunstform i omgivelser, der både ære fortiden og ser mod fremtiden.
"Når man bygger et teater i dag, fristes man ofte til at basere det på traditioner og faste forestillinger om, hvordan et teater skal se ud. Men i arbejdet med Kedelhuset har vi gjort det modsatte. Vi har bygget med fremtiden for øje – uden at vide præcist, hvordan den ser ud. Og det er netop pointen. Fremtidens dans er ikke én enkelt form, genre eller retning, og derfor har vi skabt et hus, der er så fleksibelt som muligt. Her er ingen for- eller bagside, og alle scener og studier kan bruges på tværs af hinanden. Vi har gjort en indsats for ikke at låse os fast i én bestemt stil eller æstetik. I stedet har vi givet kunstnerne mulighed for at forme rummene, som de ønsker – og dermed også forme fremtidens dans," siger Danjel Andersson.
“Vi har bygget med fremtiden for øje – uden at vide præcist, hvordan den ser ud. Og det er netop pointen. Fremtidens dans er ikke én enkelt form, genre eller retning, og derfor har vi skabt et hus, der er så fleksibelt som muligt” Danjel Andersson, direktør og kunstnerisk leder hos Dansehallerne
