Teknologisk Institut: Mere viden og nye beregningsmodeller er nøglen til at bevare den historiske bygningsmasse
Tegl har i århundreder været en hjørnesten i dansk byggetradition og sætter stadig sit præg på byrum, facader og tage – som et vidnesbyrd om solidt håndværk og byggeteknisk kvalitet.
Særligt ved renovering af ældre bygninger bliver forståelsen for historiske materialer og teknikker afgørende. Det handler ikke kun om at genskabe det oprindelige udtryk, men om at videreføre en byggeskik, hvor levetid og materialeforståelse går hånd i hånd. På Teknologisk Instituts Murværkscenter i Aarhus arbejder man målrettet med at analysere, bevare og udvikle murværk.
"Vores mål er at forlænge levetiden på bevaringsværdige bygninger og sikre, at indgreb tager højde for både de tekniske forhold og den historiske kontekst. Det giver mening – både miljømæssigt og kulturhistorisk – at bevare de eksisterende materialer frem for at udskifte dem med eksempelvis energitungt stål,” forklarer centerchef Toke Rask Frandsen.
Tilbyder kortlægning af materialers kvalitet og tilstand
Murværkscenteret på Teknologisk Institut råder over to specialiserede laboratorier, hvor der udføres både fysiske og mekaniske prøvninger af murværksmaterialer og -elementer samt kemiske analyser af blandt andet tegl og mørtel. De avancerede faciliteter gør det muligt at kortlægge materialernes kvalitet og tilstand i dybden – en afgørende forudsætning, især når historiske bygninger skal renoveres med originale byggematerialer og historisk konstruktionsteknik. Denne ekspertise gør Murværkscenteret til en vigtig sparringspartner, især når ældre bygninger skal tilpasses nye funktioner som altaner eller ændret ruminddeling.
“Rådgivende ingeniører har ofte brug for at vide, hvordan den oprindelige konstruktion reagerer på nye belastninger. Her kan vi bidrage med viden, der understøtter et solidt beslutningsgrundlag. Ved at inddrage os tidligt i byggeprocessen, giver det ofte bedre forudsætninger for at finde holdbare løsninger – og kan samtidig være med til at forebygge unødvendige omkostninger senere i forløbet,” understreger sektionsleder Nicolaj Hansson.
Når vi inddrages tidligt i byggeprocessen, giver det ofte bedre forudsætninger for at finde holdbare løsninger – og kan samtidig være med til at forebygge unødvendige omkostninger senere i forløbet Nicolaj Hansson, sektionsleder
Fuldskalatests skal danne grundlag for nye beregningsmodeller
Instituttet arbejder i øjeblikket på forskningsprojektet Stabiliserende vægge i ældre murværk, støttet af Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Her opmures ti vægge i fuld skala med historisk korrekte mursten og kalkmørtel, som efterfølgende testes for bæreevne og styrke.
"Moderne beregningsmodeller tager typisk udgangspunkt i cementmørtel, som har en anden vedhæftningsevne end kalkmørtel – et materiale, man finder i mange ældre bygninger. Derfor kender vi ikke den faktiske bæreevne i det gamle murværk," forklarer Toke Rask Frandsen.
Ved hjælp af stålrammer og kontrolleret belastning udsættes væggene for kraftpåvirkninger både ovenfra og fra siden. Målet er at udvikle nye, mere præcise beregningsmodeller, som afspejler det ældre murværks reelle egenskaber.
"Vi vil finde ud af, hvornår væggene giver efter, og få konkret indsigt i, hvordan det historiske murværk reagerer under pres. Selvom kalkmørtel teoretisk har lavere bæreevne end cement, kan vi også konstatere, at mange vægge stadig står solidt efter over hundrede år."
Om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut initierer og deltager i udviklingsprojekter og yder ekspertrådgivning i alle faser og aspekter af det murede byggeri. Centret tilbyder også type- og parallelprøvninger, proces- og færdigvarekontrol samt deltager i skadesudredninger og udvikling af nye materialer.
www.teknologisk.dk
