23948sdkhjf

Her kan der komme flere sommerhuse og byggeri ved kysten

Kommuner lander over får mulighed for at etablere flere boligområder og sommerhuse

By-, Land- og kirkeministeriet har netop offentliggjort to forslag, der åbner for næsten 350 nye sommerhuse og en række nye udviklingsområder i kystnærhedszonen.

I Sønderborg Kommune kan man se frem til både flere sommerhuse og nye byområder.

- Derfor glæder det mig, at Sønderborg Kommune kan se frem til tre nye boligområder ved Sønderborg og på Nordals. Vi ved, at nye boligområder er med til at skabe stærke lokalsamfund og tiltrække nye borgere, så det er rigtig glædeligt, at det ser ud til, at vi får mulighederne, siger borgmester Erik Lauritzen (S) i en pressemeddelelse.

Med forslaget åbnes der for boligområder i byerne Ragebøl, Svenstrup og Guderup.

Derudover har Sønderborg Kommune mulighed for at placere yderligere 14 sommerhusgrunde i tilknytning til den store, nyetablerede feriepark Nordborg Resort. 

Endelig er der opbakning til udviklingsprojektet Paradis Elstrup Mølle, hvor møllen restaureres, mølleriet genskabes.

Forslaget til landplansdirektiverne inden for kystnærhedszonen er netop sendt i høring frem til den 10. juli, og efter endt høringsperiod skal forslagene endeligt godkendes.

353 hektar

Foruden Sønderborg får 10 af de danske kommuner - forudsat forslagene bliver ført ud i livet - mulighed for at udlægge op til 342 sommerhusgrunde i 13 sommerhusområder i områder nær kysten.

Forslaget omfatter områder i Assens, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Mariagerfjord, Middelfart, Nordfyns, Odsherred, Svendborg, Sønderborg, Vesthimmerlands og Viborg kommuner.

I alt 20 steder får udvalgte kommuner også muligheder for at fravige en række af planlovens krav til kystnær placering. Dog med den undtagelse, at udviklingsområderne ikke kan etableres på arealer med særlige natur-, miljø- og landsskabsinteresser.

Udviklingsområderne udgør samlet cirka 353 ha fordelt i Bornholms Regions kommune, Fredericia, Langeland, Ringkøbing-Skjern, Skive, Ærø samt Sønderborg kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078