23948sdkhjf

Leg og læring i skolegården: Når asfalt bliver til læringsrum

Saferoad Services og Geveko Markings bringer undervisningen udenfor med farverigeog holdbare overfladedekorationer.

Talrækker, bogstavslanger og små trafikbaner malet direkte på skolegårdens asfalt. Det lyder måske som ren leg – og det er det også – men bag de farvede flader gemmer sig en læringsmæssig genistreg. I samarbejde med Geveko Markings tilbyder Saferoad Services en type overfladedekoration, der forvandler grå beton og sort asfalt til levende og engagerende læringsmiljøer.

”Det handler om at få børn til at lære gennem bevægelse og nysgerrighed – og det kan man faktisk, når man hopper rundt på en stor taltabel i skolegården,” siger Johnny Damm, CSO hos Saferoad Services.

Læring i øjenhøjde – og i børnehøjde

Konceptet er enkelt: Farverige, præfabrikerede markeringer i termoplast lægges direkte på skolens asfalt eller fliser. Markeringerne kan danne alt fra hinkeruder og taltabeller til alfabetspil, trafikbaner og verdenskort. Det gør det muligt at kombinere bevægelse med faglig læring, fx i dansk, matematik eller trafikforståelse.

”Når man står ude i skolegården og hopper på en taltabel, bliver matematikken mere håndgribelig. Børnene får svaret med det samme, og det sætter sig bare bedre fast, viser erfaringen,” forklarer Johnny Damm.

Han peger på, at legende læring særligt gavner de børn, der har brug for at bevæge sig for at koncentrere sig – og at det kan styrke inklusionen i undervisningen.

Et lille produkt med stort potentiale

Hos Saferoad Services fylder overfladedekorationer ikke meget i den samlede forretning. Men det er ikke ensbetydende med, at man tager det mindre alvorligt.

Det handler om at få børn til at lære gennem bevægelse og nysgerrighed – og det kan man faktisk, når man hopper rundt på en stor taltabel i skolegården. Johnny Damm, CSO hos Saferoad Services.

”Det er ikke vores kerneområde – vi er eksperter i kørebaneafmærkning – men vi vil gerne vise, at vi også kan bidrage til leg og læring i det offentlige rum,” siger Johnny Damm.

Produktet leveres typisk i samarbejde med Geveko Markings, som har specialiseret sig i denne type løsninger i både ind- og udland. Saferoad Services står for udlægningen – hurtigt, sikkert og i høj kvalitet.

”Vi har adgang til hele Gevekos katalog. Så hvis skolen har en idé – måske noget med skolens logo, nogle særlige farver, eller en læringsbane til specifikke fag – så kan vi skræddersy det og lægge det direkte på stedet,” siger han.

Gevekos materiale er designet til at holde: Høj friktion og UV-resistente farver sikrer, at det både er sikkert at lege på og ser pænt ud i mange år frem. Det kræver ingen særlig vedligeholdelse og kan hurtigt friske en slidt skolegård op.

Johnny Damm peger på, at løsningen også kan være relevant for daginstitutioner, fritidshjem og andre offentlige steder, hvor børn færdes. Trafikbaner til mooncars og løbehjul kan give børn forståelse for færdselssikkerhed i børnehøjde, før de kommer ud i den virkelige trafik.

SAFEROAD SERVICES

Saferoad Services er en del af den europæiske Saferoad Group og arbejder over hele Danmark med specialiserede løsninger inden for vejmarkering, termoplast, friktionsbelægning og dekorative overflader. Virksomheden har mange års erfaring med udlægning af både klassiske vejmarkeringer og kreative elementer som logomarkeringer og farverige læringsspil til skolegårde. Saferoad Services samarbejder tæt med Geveko Markings og står for den professionelle udlægning af DecoMark-produkter, der bruges til at fremme leg, læring og trafiksikkerhed i offentlige rum. Virksomheden betjener både kommuner, entreprenører, skoler og institutioner og leverer altid løsninger med fokus på kvalitet og holdbarhed. 

Læs mere på www.saferoad-services.dk.

Kilde: Saferoad Services

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078