23948sdkhjf

Projekt med 60 boliger falder nær målstregen

Efter flere måneders forarbejde må boligselskabet Civica opgive et stort projekt i udkanten af Odense

Civica har længe arbejdet på planer om et nyt boligområde med 60 boliger i Bullerup i det nordøstlige Odense. Nu må boligselskabet opgive byggeplanerne.

- Det føles som at smide 600.000 kroner ud af vinduet. Vi får ikke noget for de penge nu, siger Jens Pilholm, direktør ved Civica, til Fyens.dk.

Det store fynske boligselskab har arbejdet med projektudviklingen af byggegrundene i samarbejde med Manage And Build og TKT Arkitekter - med andre ord er der kastet betragtelige ressourcer i projektet over de seneste mange måender. 

Vurdering underkendte planerne 

Boligprojektet faldt til jorden efter, at en ekstern vurdering foretaget for Odense Kommune kom frem til, at byggeplanerne var i strid med lokalplanen - modsat forvaltningens egen vurdering.

By- og kulturrådmand Søren Windell (K) bestilte den eksterne vurdering i kølvandet på lokal modstand og en underskriftsindsamling.

Civicas planer omfattede blandt andet et boligkoncept med generationshuse, hvor der er plads til både børnefamilier og bedste forældre.

Hvad angår økonomien, så havde projektet en forventet anskaffelsessum på 136,2 mio. kr., fremgår det af referatet fra seneste møde i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094