Rådgiver fisker ny direktør hos MT Højgaard

Efter flere års fremgang i særligt Østjylland skruer ABC Rådgivende Ingeniører nu op for investeringerne i Vestdanmark. Over de kommende to år forventer adm. direktør og grundlægger, Ammar Al-Temimi, at udbygger den vestdanske forretning og blandt andet fordoble organisationen i Silkeborg fra de i dag 22 medarbejdere. Samlet har virksomheden mere end 180 ansatte.
Med min brede erfaring og store netværk fra både rådgivning og en af de store totalentreprenører, kan jeg forhåbentlig bidrage til at styrke ABC’s udsyn og skabe nye udviklingsvinkler på tværs af kæden, så vi kan optimere samarbejdet og forstå hinanden endnu bedre – til fordel for kunderne Trine Vejsgaard, direktør i Vestdanmark, ABC Rådgivende Ingeniører
Som led i udviklingen og for at sikre strategisk og ledelsesmæssig forankring henter rådgiverselskabet Trine Vejsgaard ind som ny direktør for Vestdanmark og medlem af direktionen.
- I tæt samarbejde med den øvrige direktion og vores dygtige medarbejdere får Trine en central rolle i at styrke og udvide vores position indenfor blandt andet konstruktioner, installationer, bæredygtighed og digitaliseringen af rådgiverrollen, siger Ammar Al-Temimi i en pressemeddelelse.
Trine Vejsgaard kommer fra MT Højgaard, hvor hun siden 2020 har været chef for Projektsupport, herunder MT Højgaards Vietnamkontor, og haft ansvar for blandt andet Projektdesign, VDC og bæredygtighed.
Tidligere i sin karriere har hun været projektchef og -leder i Orbicon og Sweco og er selv oprindeligt uddannet konstruktionsingeniør.
- Med min brede erfaring og store netværk fra både rådgivning og en af de store totalentreprenører, kan jeg forhåbentlig bidrage til at styrke ABC’s udsyn og skabe nye udviklingsvinkler på tværs af kæden, så vi kan optimere samarbejdet og forstå hinanden endnu bedre – til fordel for kunderne, siger Trine Vejsgaard.

To store jyske projekter
Lige nu er ABC Rådgivende Ingeniører i gang med to store projekter i Vestdanmark. Det ene er Kabelbyen i Middelfart, der står færdig i 2026 og omfatter 13.800 kvm kontorbyggeri plus 7.000 kvm kælder og P-kælder.
Det andet er det 100 meter høje højhusbyggeri på Frederiksplads i Aarhus, der kommer til at rumme 27.000 kvm boliger og erhverv fordelt på 29 etager.
ABC har hovedkontor i Glostrup og en afdeling Silkeborg. Selskabet blev etableret i 2009 under navnet AB Clausen og er siden gået fra to mand til i dag at beskæftige 180 medarbejdere fordelt på 15 faglige afdelinger med forskellige kompetencer og ydelser.
Regnskabsår | 2023 | 2022 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | 72,0 | 59,6 |
Resultat af primær drift | 7,7 | 4,1 |
Resultat før skat | 7,5 | 5,3 |
Årets resultat | 5,8 | 4,4 |
Balancestatus | 45,2 | 31,7 |
Egenkapital | 15,3 | 9,5 |
Antal ansatte | 95 | 84 |
Kilde: CVR |