Når fremtidens infrastruktur skal anlægges, skal det gøres grønnere.
Det er essensen af et 40-siders langt udspil fra DI, som præsenterer 27 forslag til, hvordan det kan gøres.
- Vi skal gennemføre projekter, samtidig med at de skal belaste klima, råstoffer og biodiversitet mindre end tidligere. Derfor fremlægger vi denne brede palette af forslag, siger Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur, der sorterer under Dansk Industri.