23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny direktør skal samle rådgiverkoncerns jyske afdelinger

Norconsult sætter ny mand i front i Aarhus og Kolding

Norconsult Danmark har ansat Christian Nørgaard Corydon som ny direktør for afdelingerne Aarhus Klostergade og Kolding. Han overtager ledelsen efter Lars Bager, der i en årrække har stået i spidsen for afdelingen.

Fremadrettet vil han have det daglige ansvar for Norconsults kontorer i Aarhus og Kolding, og samtidig vil hans opgave blive at samle rådgiverselskabets jyske aktiviteter og sikre strategisk sammenhæng på tværs af regionen.

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for det stærke team i Østjylland og til at arbejde videre med at samle og udvikle vores tilstedeværelse i hele Jylland. Norconsult har et solidt fundament og et klart potentiale for at vokse yderligere i regionen, udtaler Christian Nørgaard Corydon i en pressemeddelelse.

Med det overordnede forretningsstrategiske ansvar for Jylland skal han være med til at styrke virksomhedens markedsposition og vækst.

Christian Nørgaard Corydon har ledelsesmæssig erfaring i rådgivningsbranchen fra tidligere roller som afdelingsdirektør hos blandt andet Sweco og Afry.

Lars Bager fortsætter i Norconsult og vil fremover hellige sig kontakten til kunder samt rollen som bygherrerådgiver på flere af virksomhedens nøgleprojekter.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157