Mobile solcelleanlæg på byggepladsen bidrager til grøn omstilling

Der efterhånden ved at være mange attraktive el-maskiner til rådighed for aktører i byggeriet, selv i den tunge ende, hvor mindre el-gravemaskiner og lignende vinder frem. Men maskinerne skal jo lades et sted, og hvis der ikke er indlagt strøm, er løsningen typisk en larmende generator. Nu er der dog kommet et innovativt og meget grønnere alternativ fra danske AK Sunpower – virksomheden har nemlig udviklet et flytbart solcelleanlæg, der kan være i en container og fragtes via en trailer. Løsningen kan levere mellem 15 og 100 kW alt efter behov, og som noget nyt, kan man endda få leveret et nyudviklet og fleksibelt mobilt batterimodul.
“Vi kan mærke en begyndende efterspørgsel på ladestationer til mindre el-maskiner. Fordelen ved vores nye batterimodul er, at du kan flytte det direkte ud på lokationen og lade op – i stedet for at skulle transportere maskinen tilbage til laderen. Det sparer tid, og gør hele processen nemmere,” forklarer ejer og direktør for AK Sunpower, Carsten Kriegbaum.
Fordelen ved vores nye batterimodul er, at du kan flytte det direkte ud på lokationen og lade op – i stedet for at skulle transportere maskinen tilbage til laderen. Carsten Kriegbaum, ejer og direktør for AK Sunpower

Patentanmeldt løsning
AK Sunpowers anlæg er nyskabende og derfor patentanmeldt. Det tilbyder en helt ny service til erhverv, industri og offentlige institutioner, hvor det kan levere vedvarende energi til alt fra skurbyer og festivaler til store byggepladser.
Konceptet er lige så enkelt, som det er smart: Solcellerne lader op hele dagen – og om natten kan batterimodulet lade maskinerne op, så de er klar til næste morgen.
”Vores solcelleanlæg kommer i både en version tilpasset en container, og som et anlæg der kan etableres på en time på byggepladsen eller på en trailer, hvis man vil have større fleksibilitet,” siger Carsten Kriegbaum.
Tjen penge på overskudsstrøm
De flytbare solcelleanlæg er både til salg, udlejning og leasing, og anlæggets tilbagebetalingstid ligger på omkring fire år. Udviklingen er stadig i fuld gang, og som med andre grønne løsninger, og Carsten Kriegbaum har store forhåbninger for udviklingen de kommende år i kombination med større batteri løsninger.
”Man kan spare omkring halvandet tons CO2-udledning, hvilket er vigtigt i både DGNB- og ESG-regnskaber, som bliver stadig mere afgørende. Mange private og offentlige aktører er blandt vores kunder, ligesom beredskabet og potentielt genopbygningsarbejde et sted som Ukraine er blandt fremtidens muligheder,” siger Carsten Kriegbaum.
Anlægget fås i øvrigt både i en OFF-GRID-version og i en version, der tilsluttes el-nettet – på den måde kan man endda sælge overskudsstrøm til el-selskabet og derved forbedre økonomien i sit projekt.
FAKTA: AK Sunpower
AK Sunpower har afdelinger i Viborg og Ikast, hvorfra de servicerer kunder i hele landet. Det multifleksible og flytbare solcelleanlæg er velegnet til alt fra byggepladser og festivaler, til industri og offentlige institutioner, hvor det kan levere vedvarende energi til den grønne omstilling.
Se mere på www.ak-sunpower.dk
Kilde: AK Sunpower