23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Graveopgaver for mere end en milliard: Forsyningsselskab jagter entreprenører

Forsyningsselskabet Trefor graver efter entreprenører til opgaver i Sydjylland

Kabel- og gravekyndige entreprenører får mulighed for at sikre sig fast arbejde de kommende år.  

Trefor El-Net har offentliggjort et større udbud, hvor forsyningsvirksomheden søger entreprenører til at udføre en række kabel- og gravearbejder. Opgaverne dækker hele forsyningsområdet og omfatter både driftsopgaver, netstationsopgaver og større længdegravsarbejder.

Samlet forventer Trefor El-net at bruge 864 mio. kr. på de fire aftaler. Bliver en række klausuler udløst, kan beløbet vokse flere hundrede mio. kr. - dog maksimalt til 1,296 mia. kr.

Og der er flere muligheder for at få del i millionerne. 

Udbuddet er opdelt i fire delaftaler med skiftende omfang og økonomi – fra anslået 64 mio. kr. til hele 400 mio. kr.

Ordregiveren, Trefor El-Net, der er en del af forsyningsselskabet Trefor, står for at vedligeholde og udbygger elnettet i Trekantområdet og på Bornholm.

Fælles er for grave- og kabelopgaverne er, at de skal udføres i Trefors sydjyske aktivitetsområde. 

Alle fire delaftaler starter per 1. februar 2026 og løber i de følgende fire år med mulighed for to forlængelser af 24 måneders varighed.

Interesserede entreprenører har frist til at afgive bud på opgaverne 9. maj 2025.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02