23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

AGF-ledelse harcelerer mod stadionbesparelser

Planlagte besparelser på stadionprojekt i Aarhus møder stor kritik fra AGF, der skal leje sig ind

Ledelsen i superligaklubben AGF er alt andet end tilfreds med flere af de besparelser på i alt 38 mio. kr., som en politisk styregruppe tirsdag vedtog i forbindelse med opførelsen af et nyt kommunalejet fodboldstadion i Aarhus, som AGF skal leje sig ind på.

Det skriver Århus Stiftstidende, som er i besiddelse af den kommentar, som AGF's ledelse med direktør Jacob Nielsen og bestyrelsesformand Lars Fournais sendte til Aarhus Kommune inden sparemødet i den politiske styregruppe.

- Vi har stor respekt for den situation, som Kongelunden-projektet befinder sig i, hvorfor vi også gennem de seneste to år har bidraget meget mere til finansieringen af byens nye stadion end oprindelig aftalt.

- Samtidig lider vi store driftstab på grund af forsinkelserne, som vi er uden skyld i.

- Vi har jo ærligt talt ikke noget overblik og frygter, hvor det her ender. Situationen er ganske uholdbar for os som fodboldklub og selskab, skriver AGF-lederne blandt andet.

Det rammer klubbens forretningsmodel, hvis kapaciteten til fodboldkampe og koncerter reduceres, hvis parkeringsforholdene ikke bliver som lovet, og hvis kvaliteten af en række faciliteter i VIP-området - heriblandt sædekvalitet, designelementer og tekniske installationer - nedjusteres.

Flere af besparelserne kan klubben ikke acceptere, skriver AGF-ledelsen og påpeger, at eventuelle besparelser og forringelser også skal afspejles i den fortsat ikke fastlagte lejeaftale mellem kommunen og AGF.

Stadionbyggeriet har været ramt af flere forsinkelser og ventes nu at være færdigt i begyndelsen af 2027, men kan blive forsinket i yderligere nogle måneder.

Derudover er anlægsprisen steget flere gange, hvilket har fået både kommunen, fonde og AGF til at spæde ekstra i kassen.

Under byggeperioden spiller AGF på et midlertidigt stadion i Vejlby, som klubben har været med til at finansiere, hvor kapaciteten er lavere og sponsorfaciliteterne utidssvarende.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172