23948sdkhjf

Tunge bygherrer går sammen om at skære nyopgravede råstoffer fra

14 offentlige bygherrer i fælles hensigtserklæring

Danmark er ved at løbe tør for sand, grus og sten – afgørende materialer i alle anlægsprojekter.

Læs også: Byggeriet hænger i el-bremsen: Én gruppe får sorteper

Nu forpligter 14 af landets store offentlige bygherrer sig til at mindske forbruget af nyopgravede råstoffer. Det skal ske i samarbejde med private leverandører for at fremme genanvendelse og brug af sekundære materialer.

- Vi skal i de kommende årtier udbygge den danske energiinfrastruktur meget markant, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling, men samtidig skal vi sikre, at vi bruger færrest mulige råstoffer, udtaler Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, i en pressemeddelelse. 

- Derfor er det vigtigt, at vi deler viden og erfaringer, så vi i fællesskab får skabt en udvikling, der er så bæredygtig som mulig, fortsætter han.

Foruden det statslige selskab har blandt andre også en række kommuner, Vejdirektoratet og By & Havn sat signatur på erklæringen.

Tiltaget sker som led i skaleringsprocessen 'Sammen om mindre råstofforbrug', der samler offentlige aktører om at fremme bæredygtige løsninger.

Ud over at bruge færre nyopgravede råstoffer og reducere de råstofmængder, der transporteres til og fra anlægspladser, forpligter de offentlig bygherrer sig også til at anvende flere overskydende materialer fra egne projekter i andre offentlige projekter for at mindske spild samt transportere råstoffer kortest muligt for at reducere CO2-udledningen.

For at nå disse mål vil bygherrerne etablere effektive styrringsmetoder og undersøge designoptimeringer, ændringer i standarder og praksis, samt hvor der kan stilles andre krav i udbud end der gøres i dag.

Skaleringsprocessen er åben, og flere offentlige bygherrer kan fortsat tilslutte sig initiativet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.172