Det var gråvejr udenfor, men i de højloftede sale på det historiske Hotel Josty i Frederiksberg Have skinnede solen torsdag eftermiddag.
Her var den danske asfaltbranche samlet til årsdag, og stemningen boblede af optimisme.
Der er nemlig en veritabel flodbølge af opgaver på vej mod branchen, som i en årrække ellers har døjet med mangel på større vejarbejder og stigende omkostninger.