23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nu kommer der 320 almene boliger ved Københavns Sydhavn

Et grundkøbslån på 130 millioner kroner baner vejen for godt en tredjedel af de 1.000 boliger, som AP Ejendomme er på vej med i det tidligere industrikvarter

Fsb skal stå for 320 nye almene boliger på Enghave Brygge Syd i København.

Den almene boligorganisation samarbejder med AP Ejendomme om boligprojektet, som er en del af en større udvikling, der skal omdanne det tidligere industrikvarter i Københavns Sydhavn til et byområde, der tæller 1.000 boliger og har fokus på bæredygtighed og social inklusion.

- Jeg er glad for, at vi i fsb har fundet en partner, der har de samme høje ambitioner for bæredygtighed i projektet, som vi har - både i forhold til grønne løsninger, men i særdeleshed i forhold til social bæredygtighed, hvor vi har valgt at fremrykke og prioritere udviklingen af de almene boliger, så vi sikrer et mangfoldigt boligudbud fra begyndelsen, udtaler Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Projektet er blevet gjort muligt via et grundkøbslån på 130 mio. kr. fra Fonden for Blandede Byer.

Boligbebyggelsen på samlet 23.690 kvm er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og har Artelia tilknyttet som rådgivende ingeniør. 

De almene boliger er en del af den samlede vision for Enghave Brygge Syd og vil ligesom resten af området blive bygget med træ som et gennemgående materiale.

De almene boliger forventes færdige i 2030 og vil inkludere ungdoms- og familieboliger samt bofællesskaber.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.134