"Mudderholdet" er færdig: 1,7 millioner kubikmeter havbund er nu gravet op ved Lynetteholm
Fra Nordre Toldbod sejler færgen med det spanskklingende navn, El Portus, ud. Forgængeren hed Portus, men nu sejler færgen på elektricitet, derfor det nye navn.
Ombord på færgen er anlægschef og havnebygmester for bygherren By & Havn, Hans Vasehus, og Aarsleff-projektdirektør Ulrik Andreassen. De skal vise rundt langs stendæmningerne ved det meget omstridte anlægsprojekt af den kunstige halvø - Lynetteholm.
Projektet er blandt andet blevet kaldt "En kæmpe Dubai-ø", og er blevet kritiseret for at have store miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser.
- Overordnet set går det godt. Vi holder tiden, og for 10-12 dage siden færdiggjorde vi gravearbejdet, siger Hans Vasehus, der peger på et kort over Lynetteholm.
I alt er 1,7 mio. kubikmeter gytje gravet op. Det er blød jord fra havbunden, der tages op de steder, hvor den over syv km lange perimeter om Lynetteholm er ved at blive opført.
- Dem, der graver det op, bliver kaldt mudderholdet, griner Ulrik Andreassen.
Det var tredje og sidste gravesæson, som Aarsleff nu har afsluttet. Gravesæsonen går fra 1. oktober til 31. marts. Perioden er begrænset af miljømæssige hensyn for at sikre dyrelivet og vandkvaliteten.
Aarsleff og Lynetteholm
Per Aarsleff A/S har vundet tre entrepriser, der til sammen kaldes “fase to”. Det indebærer at etablere en stemdæmning (perimeter) om hele Lynetteholms samlede areal. Samtidig fyldes der jord og gytje i fase et-bassinerne, der allerede er indkredsede af perimeter, som Per Aarsleff A/S også har anlagt.
Fase to forventes at være afsluttet i 2026.
Bygherre på Lynetteholm-projektet er By & Havn, et udviklings- og driftsselskab, der ejes 95% af Københavns Kommune og 5% af staten.
30 meter høje jordbunker
El Portus sejler ud langs Kronløbet ved den nordlige ende af Københavns Havn, hvor det store jorddepot tårner sig op med overskudjord fra København og omegns bygge- og anlægsprojekter.
- De største bunker er 30 meter høje, og der er nu placeret syv mio. tons jord, siger Ulrik Andreassen.
Kristian Wederkinck Olesen, kommunikations- og pressechef for bygherren By & Havn, er også med på sejlturen.
- Jeg blev en dag ringet op af Jeremy Clarkson fra bilprogrammet Topgear, der ville lave et program, hvor de ville prøvekøre jordbakkerne, griner han og afslører, at programmet aldrig blev til noget.
Langs den vestlige kant af perimeteren kommer en gravemaskine, som Ulrik Andreassen kalder "legetøj for store drenge og store piger", til syne. Monteret på en pram sænker den sin kæmpe skovl over 20 meter ned til bunden. Vandet plasker og skvulper, når skovlen, der kan rumme 15 kubikmeter, bryder med overfladen.
I anlægsfasen forventer man i gennemsnit at modtage 33 lastbiler om dagen med jord til Lynetteholms jordmodtageanlæg via klapbroen ud for Margretheholms Havn.
Den kunstige halvø skal fyldes op af knap 80 mio. tons overskudsjord. Fra 2026, når Lynetteholms omkreds skal stå færdig, vil det tage 30 år at fylde Lynetteholm op med jord.
De gamle bølgebrydere
Mod styrbord sejler el-færgen tæt forbi en anden kunstig ø - Trekroner Fort - en del af Københavns gamle befæstning.
Ud fra hver side af fortet skærer de to 131 år gamle bølgebrydere gennem vandet. De ser ikke ud af meget, men de har beskyttet Københavns Havn mod voldsomt vejr og sikret, at skibe kunne lægge sikkert til kaj.
For nylig gik Aarsleff i gang med at skille de tilsammen 900 meter lange bølgebrydere ad. Stenene skal nemlig genbruges i den sidste fase af Lynetteholms perimeter, der nu er ved at blive anlagt.
Man forventer at kunne genbruge cirka 80.000 tons af de gamle sten. Men det rækker kun til en brøkdel af perimeterens anden fase, der skal sammensættes af over 3,1 mio. tons sten.
- Hver dag ankommer der i gennemsnit 4,5 tons sprængsten fra Norge og Sverige. Vi får ca. 120.000 tons om måneden, og vi har netop rundet 1 mio. sten, siger Ulrik Andreassen.
Større end Roskilde?
Ude på vandet er det svært at få det fulde overblik over det enorme projekt, der ventes at stå færdigt i 2070. Det meste af det, der bliver talt om, eksisterer nemlig ikke endnu.
Den allerede færdigbyggede fase 1-stendæmning er netop blevet koblet sammen med fase 2-stendæmningen, der nu har brudt vandet de første steder. Og netop perimeteren giver en bedre ide om, hvor stort et område Lynetteholmen bliver.
- Det bliver et sted på størrelse med Roskilde, siger Ulrik Andreassen.
I alt forventes Lynetteholm at fylde et areal på 275 hektar. I fodboldbane-enhed svarer det til cirka 385 11-mandsbaner.
Området vil på sigt kunne rumme cirka 2,5-3 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og vil kunne huse omkring 35.000 beboere og ligeså mange arbejdspladser.
- Men det er ikke vedtaget, at vi skal bygge noget endnu. Det er et nyttighedsområde, siger Hans Vasehus og refererer til Lynetteholms hovedformål, som er stormflodssikring.
Hele dæmningen om Lynetteholm forventes at være færdig i sommer 2026.
