Kæmpekonkursen i styringsentreprenøren Dansk Boligbyg har medvirket til, at en række underentreprenører er bukket under.
Det viser en ny kortlægning, som Licitationen har gennemført i anledning af årsdagen for det omsiggribende entreprenørkrak.
Ud af 503 firmaer, som ifølge en kreditorliste havde penge til gode i Dansk Boligbyg på konkurstidspunktet, er de 13 siden da gået konkurs, og yderligere to er under rekonstruktion.