23948sdkhjf

21.845 skader og ni kilometer rør: Entreprenør skar et år af kloakarbejdet

Godt samarbejde har betydet, at Aarsleff Rørteknik, Danakon og Tårnbyhuse har skåret mere end et år af underjordiske arbejder under 38 ejendomme

Kloaknettet under den københavnske boligforening Allégården var i forfald i 2021. I dag er historien en anden.

9.285 meter kloakledning er tv-inspiceret og 21.845 skader registreret – deriblandt forskudte samlinger og nedbrudte overflader. 

Aarsleff Rørteknik har i samarbejde med søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg afsluttet rørfornyelsen under det store boligkompleks med 38 ejendomme og mere end 1.000 lejemål. 

- Man kan jo ikke klage, når samarbejdet gør, at opgaven bliver udført hurtigere end planen og til den aftalte pris. Vi fandt i fællesskab frem til nogle løsninger, der kunne optimere udførelsen – og det er endt med at være til alles fordel, udtaler Jacob Wibroe, konsulent hos rådgiveren Danakon, i en pressemeddelelse.

Droppede klausul

For eksempel stod det som mejslet i sten i udbudsbetingelserne, at entreprenøren kun måtte påbegynde arbejdet på tre af i alt 38 boligblokke ad gangen.

Det skyldes ifølge bygherren, at det tidligere er sket, at en entreprenør har mistet overblikket over et projekt af denne størrelse. Men hurtigt stod det klart, at Aarsleff kunne få lov til at give lods. 

- Det har sparet utrolig meget tid på den lange bane, forklarer Peter Tirsvad Nielsen, ansvarlig hos boligforeningen Tårnbyhuse.

Har sparet mere end et år

Samlet set har Aarsleff Rørteknik, Danakon og Tårnbyhuse skåret mere end et år af entreprisen fra det oprindelige udbud.

En anden årsag til, at tidsbesparelsen har været så markant, skyldes, at mange planlagte røropgravninger har kunnet udskiftes med strømpeforinger. Det gælder flere tusinde meter rør – foruden sandfangsbrønde placeret meget uhensigtsmæssigt inde under boligejendommene.

- Ved en strømpeforing skyder man et nyt rør gennem en eksisterende ledning eller brønd og fornyer dermed levetiden for den samlede løsning, og særligt sandfangsbrøndene var blevet meget dyre at grave op, forklarer regionschef ved Aarsleff Rørteknik, Henrik Tesgaard.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142