23948sdkhjf

Sommerhuse må hæves for at modstå stormflod: Åbner for at ændre regler

Politikere vil ændre regler for at lette klimasikring af sommerhuse

Vand fra oven, fra ned og fra siderne er et stigende problem. Det ses med stor tydelighed i landets sommerhusområder, men det nuværende bygningsreglement begrænser muligheden for at hæve sommerhuse som beskyttelse mod oversvømmelse.

Det skriver DR.

På grund af begrænsninger på et sommerhus' samlede højde vil det koste i et hus' indvendige højde, hvis det hæves ud af hensyn til vand fra neden.

Politikere fra flere partier ønsker nu at ændre lovgivningen for at gøre det nemmere for sommerhusejere at klimasikre deres ejendomme. Ændringerne i lovgivningen kan give sommerhusejere større frihed til at foretage nødvendige tilpasninger uden at gå på kompromis med husets funktionalitet og æstetik. 

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) peger i et skriftligt svar til DR på, at kommunerne har mulighed for at udstikke rammer for klimaudsatte områder:

- Sommerhusejerne kan ifølge de nuværende regler bygge højere, end bygningsreglementet tillader, hvis kommunerne ønsker det. Jeg synes fortsat, at det skal være op til kommunerne at beslutte, hvordan de lokale områder skal se ud fra alle de hensyn, der kan være til for eksempel naboer og omkringliggende natur, skriver ministeren til DR.

I dag indebærer reglerne, at mindst en langside på et sommerhus højst må være 300 cm over terræn. Fratrukket tag og gulv bliver den indvendige ståhøjde dermed cirka 2 meter og 40 cm i den side af huset. Høves sommerhuset 70 cm for at undgå oversvømmelse, som det er tilfældet i DR's eksempel, bliver den indvendige loftshøjde dermed reduceret til 170 cm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156