En enkelt håndværker sætter gaffatape over logoet og navnet på den milliardentreprenør, han tilsyneladende arbejder for.
Det er tidlig morgen. Luften er iskold og trækker skuldrene op til ørerne. I mørket i Postbyen i København har cirka 150 mennesker samlet sig for at blokere indgangen til prestigebyggeriet, som har Danica Ejendomme som bygherre og Nordstern som totalentreprenør.